04 marts, 2015

4 dage i Brobygning


8. klasserne har i uge 9 været i brobygning. Til dem som ikke ved hvad brobygning er: brobygning er en måde, hvor man har mulighed for at besøge forskellige ungdomsuddannelser. Det er alt fra gymnasiet til erhvervsuddannelser. Man kan selv ønske til, hvad man gerne vil ud at se. Du har tre ønsker, men kommer kun ud og ser to forskellige. Hvert sted er du to dage. 

Her er et billede fra erhvervsuddannelsen mad til mennesker


Vi har et par eksempler på nogen af de steder du kan se:

Gymnasiel:
- STX (gymnasiel)
- IB (Internationalt gymnasium) 
- HHX (Handelsskolen)
- HTX (Højere teknisk eksamen)

Erhvervsuddannelser:
- Mad til mennesker
- Smed, tømrer, elektriker
- Landmand
- Design/mediefag
- Kosmetiker/frisør





Personligt var vi begge på STX og HHX, da vi følte det var det vi hældte mest til, og det er relevant i forhold til, hvad vi skal efter 9. klasse. Vi ville gerne vide mere om, hvad de forskellige steder indebærer, og hvad forskellen er på STX og HHX. 
De første to dage var vi på STX hvor vi var med i en medhørstime, bioteknologi. Vi havde også en fransktime, hvilket var spændende da vi ikke har fransk på skolen. Det var rart at opleve stedet, da det er større end man umiddelbart tror, med mange forskellige lokaler.
Det var lidt svært at finde rundt i starten. 

De to sidste dage var vi på HHX. Stedet er en del mindre end gymnasiet med kun 200 elever, hvorimod der er næsten 1000 elever på Nyborg Gymnasium. Her var vi også med i en medhørstime, buisnesscase. Vi var ude med en gruppe, som skulle undersøge noget om et firma. Vi syntes det var spændende at høre fra eleverne, hvad de synes om at gå på HHX, på denne måde får vi et andet indblik i hvad vi snart skal kastes ud i, end det lærerne fortæller. 

Vi hælder begge – efter brobygning – mest til STX, men vi synes stadig vi fik en del ud af brobygning, da vi fik et større indblik i, hvad begge ungdomsuddannelser gik ud på. 

Skrevet af Ester og Clara

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv, hvad du synes om denne artikel.