18 marts, 2015

Nyborg Friskole viser vejen



Vi sidder ude i skolegården med lærer og journalist Claus Mygind. De små børn har fri og stormer rund og leger og bryder. De tilføjer en del liv og hygge til den ellers ikke så store skolegård. Samtalen handler om hvad Claus da foretager sig på vores skole.


Claus Mygind har fået til opgave at skrive en rapport over de privatskoler med de bedst faglige løft i vores dejlige Danmark. Denne opgave har han fået af Den Danske Privatskoleforening.
Rapporten skal blandt andet indeholde en detaljeret beskrivelse af hvad lærerne gør for at alle elever er inkluderet i undervisningen og hvad skolens sociale politik går ud på.

Noget af det Claus er meget interesseret i, er skolens AUT (Anderledes UndervisningsTilbud red.). Han synes det er interessant, at selvom skolen generelt har flest elever med en meget god social baggrund tager den alligevel sin del af ansvaret for at få løftet de ca. 40 AUT-elever der går på skolen.
Claus kendte ikke Nyborg Friskole før han gik i gang med sin rapport. Han blev meget positivt overrasket, da han første gang besøgte skolen. Han tror, at en af grundene til, at skolen er så succesfuld som den er, er at alle lærerne ved, hvad skolen står for, og mange af lærerne har selv været med – lige fra starten. Bent startede skolen op sammen med Marianne og et antal af lærerne i 1996. En anden grund kunne være, at skolen er meget udviklingsorienteret, og meget gerne retter ind, hvis den lærerne kan se, at der er noget et andet sted, som måske kunne fungere bedre.


De andre skoler Claus har besøgt har været meget anderledes fra Nyborg Friskole. En var en gammel kristen friskole, der ligger ude på landet. En anden har været en stor skole i midten af Købehavn. Nyborg Friskole skiller sig ud, ved at den dels ikke er særlig gammel – faktisk cirka ligesom mig – dels at den ikke har specielt mange elever.
"Når man opholder sig på skolen, bliver man taget godt i mod af alle. De små siger 'Hej' og smiler til en. Jeg oplever, at der er en dejlig stemning på jeres skole." Sådan roser Claus skolens miljø og stemning.

Da han var nede i vores lille hule og overvære et redaktionsmøde, fik han straks en idé til en artikel, som vi kunne skrive. Denne mand gav en masse god inspiration.

Claus forventer, at skolens gennemsnit vil blive ved med at forbedre sig selv.


Skrevet af Gustav Borch Ovdal

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv, hvad du synes om denne artikel.