23 november, 2016

Flygtninge fra Syrien besøger skolen

Her ses Amina, Alia, Aya og Ali

Onsdag middag besøgte fire syrere 8. klasse, på Nyborg Friskole. De fortalte om hvordan Syrien var, før der kom krig. Man kunne tydeligt mærke, at de var berørte over at snakke om krigen. Når de tog i skole, vidste de ikke, om de kom hjem til deres familie igen. De var bange og utrygge uanset, hvor de befandt sig henne.

Nu går de i skole i modtageklasser, de vil måske først komme på gymnasiet som 20 årige, men de er glade for at være kommet til Danmark, også selvom det er hårdt nogle gange.

Da vi hørte Amina, Alia, Aya og Ali fortælle, rørte det os meget. Det var en trist fortid de havde, og vi ved, at de vil have ridser på sjælen for altid.
Vi tænker, det er rigtig vigtigt for unge mennesker og alle andre danskere, at høre en anden side af det, medierne fortæller om flygtninge.
Mange tænker at flygtninge bare kommer til Danmark og “tager” vores penge, at de ikke vil integreres eller lære sproget, men det vi så og hørte i dag var helt anderledes. Vi var blandt andet meget imponeret over deres danskfærdigheder efter bare ét år. Man kunne tydeligt mærke, at de virkelig gerne ville lære dansk, og være en del af samfundet.


Man skal være taknemmelig for at gå i skole, få mad og vand hver dag, og i det hele taget bare at kunne gå udenfor en dør uden at frygte for sit liv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv, hvad du synes om denne artikel.